Udvikling i indkomst
Ulighed-COLOURBOX3361588.jpg
Foto: Colourbox
Stigende ulighed skyldes også flere studerende og pensionister, siger rapport

En ny rapport fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, konkluderer at den stigende ulighed i Danmark i højere grad skyldes flere studerende og pensionister, og i mindre grad en skæv lønudvikling.

I rapporten, ”Udviklingen i borgernes indkomst”, har VIVE undersøgt hvordan uligheden i borgernes indkomst i fire jyske kommuner har udviklet sig over det seneste årti.

– Målt ved den såkaldte Gini-koefficient er uligheden i indkomster i Danmark i det sidste ti år steget med 1,4 procentpoint som afspejling af, at indkomsterne er steget relativt mere for borgere i den øvre ende af indkomstspektret end for borgere i den nedre ende af indkomstspektret, udtaler VIVE.

Men den stigende ulighed i de erhvervsaktive aldersgrupper skyldes også, at der bliver flere borgere med lang videregående uddannelse og andre borgere i den øvre ende af indkomstspektret, og at der er kommet flere folkepensionister.

– Det er i højere grad ændringer i befolkningens sammensætning, der bidrager til at forklare forskelle i indkomstudviklingen på tværs af kommuner, end det er forskelle i indkomstudviklingen for de enkelte befolkningsgrupper. Betydningen af ændringer i befolkningssammensætningen kommer især til udtryk i forskydninger i, hvor stor en del af befolkningen der er pensionister eller studerende, samt hvordan uddannelsesprofilen for den erhvervsaktive del af befolkningen ændrer sig i retning af relativt flere borgere med videregående uddannelser og relativt færre med faglært eller ufaglært baggrund, konkluderer VIVE i rapporten.

Gini-koefficienten måler ulighed – ved tallet nul har alle samme indkomst, ved 100 har en person al indkomsten.

Ulighed og uddannelse
Også i Gladsaxe stiger uligheden. Ifølge tal fra Danmarks Statistik er Gini-koefficienten i Gladsaxe gået fra 21,37 i 1990 til 29,53 i 2017. Den faldt dog en smule i 2018, hvor den var 28,75. Landsgennemsnittet er på 29,1.

Samtidig er den gennemsnitlige A-indkomst i Gladsaxe steget fra 276.000 i 2012 til 318.000 i 2019. Antallet af Gladsaxe-borgere der har en lang videregående uddannelse er desuden steget fra under 5.000 i 2010 til over 7.500 i 2019, ligesom antallet af folkepensionister er steget med 900 fra 2010 til 2020.

En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd konkluderer at danskerne i stigende grad bor opdelt, og at kun hver tredje kommune kan bryste sig af at have en blandet befolkningssammensætning, hvor alle lag i det danske klassesamfund er velrepræsenteret.

Ifølge analysen var Gladsaxe i 2018 en af de ti kommuner, hvor den højere middelklasse afviger mest fra niveauet på landsplan.

En anden analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd fra januar konkluderede, at antallet af personer under fattigdomsgrænsen voksede med over 50.000 fra 2015 til 2017, men at udviklingen stagnerede i 2018 ved omkring 250.000 fattige i alt. Samt at det var i Københavns Vestegn, samt i Sønderjylland og Vest- og Sydsjælland, at flest børn levede under fattigdomsgrænsen.

– Den seneste undersøgelse af udsatte børnefamilier viser, at over halvdelen ikke har haft råd til at købe nødvendigt fodtøj eller overtøj til børnene, som vinterstøvler og vinterjakken, tilføjer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Ifølge analysen boede der i 2018 710 børn i Gladsaxe under fattigdomsgrænsen.

Samtidig skal vi huske at sætte tingene lidt i perspektiv. Danmark indtager en 11. plads på FN’s Human Development Index, der anvendes til at måle og sammenligne velstand og udvikling i verdens lande, og CIA’s World Factbook rangerer Danmark som en af de 20 mest lige lande i verden.

Faktaboks
Den sociale arv lever fortsat i Danmark. 5 ud af 6 forbliver blandt de 10 procent rigeste fra det ene år til det andet og forskellen mellem topindkomsterne og den øvrige befolkning vokser, når man ser på mobiliteten over tre år frem for blot et enkelt år, konkluderer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i en analyse fra juli.

Ifølge tal fra OECD bruger 25 procent af fattige husholdninger mere end 40 procent af deres indkomst på boligen.
Gladsaxe Kommune skriver, i sin strategi for social balance, at man har som mål, at ”det sted man bor og vokser op må ikke i sig selv være begrænsende for muligheden for at leve et selvstændigt, aktivt sundt og ansvarligt liv”. Blandt andet fordi ”samfundets mest sårbare og de mest resursestærke lever i stigende grad hver for sig”.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top