Vi har fingeren på pulsen i plejeboligerne
Jeg er helt enig med Astrid Søborg (V) i, at vi altid skal sikre os, at der ikke sker svigt i Gladsaxes plejeboliger, at borgerne får den pleje og omsorg, de har behov for, og altid behandles med respekt og værdighed.

Jeg er helt enig med Astrid Søborg (V) i, at vi altid skal sikre os, at der ikke sker svigt i Gladsaxes plejeboliger, at borgerne får den pleje og omsorg, de har behov for, og altid behandles med respekt og værdighed.

Vi har som politikere et stort ansvar for at sikre gode og trygge forhold i vores plejeboliger. Derfor sidder medlemmerne af Sundheds- og Rehabiliteringsudvalget også med i beboer- og pårørenderådene, så vi er tæt på både ledelsen og de pårørende. Det betyder, at vi har fingeren på pulsen og kan reagere hurtigt, hvis der opstår problemer.

Måske derfor har vi ikke mange klager, og dem vi har, bliver der handlet på omgående. Vi har heller ikke kendskab til, at svigt, som vi var vidne til i TV2-dokumentaren ”Plejehjemmene bag facaden”, finder sted i Gladsaxe. Men vi kan selvfølgelig ikke garantere, at det aldrig vil ske. Jeg tror på, at vi bedst forebygger svigt ved at sikre en kultur, hvor beboerne i vores plejeboliger behandles som selvstændige personer og ikke hjælpeløse patienter.

Derfor arbejder vi i Gladsaxe ud fra tilgangen ”personcentreret omsorg”, som netop handler om, at hver enkelt ældre ses som et enestående menneske med en unik livshistorie, der har behov for ømhed, nærvær og accept. Det er nemlig forudsætningen for, at den ældre har mulighed for at leve et meningsfuldt og selvstændigt liv.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top