Vild danseglæde
Søborgdansere med i ny Oh Land musikvideo til årets U-landskalender

Den nye musikvideo til Oh Lands nye single ’Vilde Piger, Vilde Drenge’ er skrevet og indspillet i samarbejde med UNICEF Danmark i forbindelse med Børnenes U-landskalender 2020. Fire drengedansere fra AL Dans i Søborg er med i musikvideoen.

Harald Celinder Norrbom, Anton Lander Selck, Oliver Vuksic og Pelle Folden Lund fra AL Dans udgør, sammen med en dansetrup fra BeatJump i Holte, de vilde piger og drenge, sangen handler om.
– Det var en rimelig nem dans – men en virkelig fed oplevelse, lyder det fra to af de fire drenge, Anton Lander Selck og Pelle Folden Lund.

De to har vundet internationale titler i hiphop-dans fra de var helt små, og har elsket at få lov at vise deres danseglæde i produktioner som denne, fortæller ejerne af danseskolen, Jette og Charlotte.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top