Action fra Gladsaxes gader i Bibliografen
Shorta-4-Credit-Tine-Harden.jpg
Bibliografen, Buddinge og Værebro er på det store lærred

Den danske actionfilm ”Shorta” er blandt andet optaget i Værebro, Buddinge og lige uden for Bibliografen. Både den og den sjove animationsfilm ”Familien Bigfoot” har premiere i denne uge i Bibliografen.
En ung mand står oven på en bil og hamrer løs på taget med et baseballbat. Personalet i Bibliografen løber hen til vinduet og kigger måbende på de dramatiske begivenheder. Et filmhold står langs væggen og filmer det hele. Det var scenen, da den anmelderroste thriller ”Shorta” optog scener lige uden for Bibliografen sidste år.

Den 19 år gamle Talib Ben Hassi er kommet til skade i politiets varetægt, men ingen ved med sikkerhed, hvad der er sket. To betjente er på patrulje i ghettoen Svalegården, da nyheden om den unge mands død kommer, og pludselig er de to betjente jaget vildt. Filmen kommer lige midt i lignende uroligheder i USA og kunne ikke være mere aktuel. Verdensnyheder hives ned i en dansk virkelighed i en trykkoger af en thriller, der allerede har høstet mange roser på filmfestivaler i udlandet.

”Familien Bigfoot” handler om drengen Adam, hvis far er det mytiske uhyre Bigfoot. De bor sammen med Adams mor, en kæmpe bjørn, et frækt egern og en vaskebjørnsfamilie. Bigfoot vil gerne gøre noget godt med sit liv og tager afsted for at kæmpe imod oliefirmaet Xtrakt, der vil bore i et naturreservat i Alaska. Adam må dog selv tage affære, da hans far forsvinder, og så begynder et sjovt og miljøbevidst eventyr for hele familien. Du kan opleve Gladsaxe i rollen som ghettoen Svalegården og hygge dig med Familien Bigfoot fra torsdag den 8. oktober.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top