Beboer- og pårørenderådene bestemmer selv
Debat_web.png
Medlem af Seniorrådet Otto Jarl opfordrer Byrådet til at sikre, at Seniorrådet er repræsenteret i alle beboer- og pårørenderåd på kommunens plejecentre.

Dorthe Wichmand Müller, Formand for Sundheds- og Rehabiliteringsudvalget

Medlem af Seniorrådet Otto Jarl opfordrer Byrådet til at sikre, at Seniorrådet er repræsenteret i alle beboer- og pårørenderåd på kommunens plejecentre. I Byrådet lægger vi stor vægt på, at beboerne i kommunens plejeboliger har indflydelse på deres eget liv og behandles med respekt for egne ønsker. Byrådet har derfor besluttet, at det er det enkelte beboer- og pårørenderåd, der beslutter, om de ønsker, at Seniorrådet skal deltage i deres møder. Rådene skal derfor hvert år tage stilling til, om de ønsker deltagelse af en repræsentant fra Seniorrådet. Indtil videre har to beboer- og pårørenderåd taget imod muligheden, mens de øvrige tre har takket nej. Denne beslutning respekterer vi naturligvis i Byrådet.

Jeg har selv månedlige møder med Seniorrådets formandskab, ligesom jeg ved, at Seniorrådet også er i kontakt med forvaltningen angående forholdene under Corona og andre problemstillinger, der ligger kommunens ældre borgere på sinde. Jeg opfordrer derfor til, at Seniorrådet bakker op bruger- og pårørenderådenes ret til selvbestemmelse og fortsat bruger mig og forvaltningen, hvis der er tvivlsspørgsmål i forhold til forholdene for vores ældre, både i plejeboligerne og andre steder i kommunen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top