En rundkørsel med plads til by-natur
Debat_web.png
Knud Larsen opfordrede os i sidste uge til at slå græsset i rundkørslen.

Tine Sand Gybeck, landskabsarkitekt i Byafdelingen

Knud Larsen opfordrede os i sidste uge til at slå græsset i rundkørslen.
I Gladsaxe arbejder vi for at styrke biodiversiteten og en varieret bynatur, hvorfor tætklippede græsplæner først og fremmest prioriteres, hvor de tjener et konkret formål som ophold, boldspil eller gode oversigtsforhold. Derfor vil Gladsaxeborgerne også opleve flere steder i byen, hvor vi løbende omlægger til en mere naturnær græsdrift med kun en til to slåninger årligt eller omlægger til urter og stauder.
Omlægningerne skal tilgodese og give plads til bynaturen og skabe en mere oplevelsesrig og varieret grøn by. Det vil også være præmissen, når der anlægges forpladser til letbanestationerne, hvor udformningen af de omkringliggende arealer skal bidrage til, at Gladsaxe opleves grøn og frodig.

Tætklippet græs er grønne ørkener, der ikke bidrager til biodiversitet, hvor imod prioritering af naturgræsser og urter giver plads til byens insekter og fugle. Mange af de offentlige arealer ændrer udseende i disse år. Det skal vi vænne os til, når vi i højere grad drifter byens grønne arealer på naturens præmisser. Det er da også baggrunden for at rundkørslen fortsat vil stå med højt græs, der klippes en-to gange årligt, frem til, at den omlægges.

2 kommentarer om “En rundkørsel med plads til by-natur”

  1. Knud Larsen siger:

    Jeg mener , stadig , at rundkørslen burde fremstå som et smukt sted med den beliggenhed den har og ikke som ” vild natur “. Det ville give mere mening for mig , hvis de grønne områder omkring rådhuset blev udlagt til vild natur.
    I det hele taget , er der jo mange grønne områder f. eks. ved de store boligselskaber vi har i kommunen , som det giver god mening i af udlægge som grønne områder !

  2. Knud Larsen siger:

    Jeg mener ; stadig ;

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top