- Gladsaxebladet - https://www.gladsaxebladet.dk -

Fortæller om blodprop i hjernen

Journalist Anders Langballe var i mange år fast inventar på tv som politisk redaktør på TV2, men det ændrede sig da han blev ramt af en blodprop i hjernen og vågnede uden et sammenhængende sprog.

Hjernesagen i Gladsaxe præsenterer et foredrag af ham om at blive ramt af en blodprop i hjernen i Fællesrummet i Telefonfabrikken, torsdag den 29. oktober klokken 19.

Efter oplægget vil der blive lejlighed til at stille spørgsmål og komme med kommentarer.

I dag er Anders Langballe kommunikationschef hos Danske Handicaporganisationer, efter han har været igennem et intensivt forløb med genoptræning og en langstrakt erkendelsesproces, der stadig er i gang.

Ifølge Hjernesagen bliver cirka 150 mennesker i Gladsaxe årligt ramt af blodprop i hjernen eller hjerneblødning, det som man samlet i dag kalder ”stroke”.

På grund af Corona-krisen er der ikke så mange pladser på Telefonfabrikken som normalt, og man skal derfor tilmelde sig i forvejen til formand Torben Nielsen på tlf. 29452712 eller torben45nielsen@gmail.com