Hjemme er ikke altid bedst
Hjemmearbejde-COLOURBOX42325350.jpg

Female freelancer working on computer from home. Boyfriend relaxing on sofa in the background.

Foto: Colourbox
Ensomhed og sammenblanding af fritid og arbejde kan være et resultat af for meget hjemarbejde siger forsker

Hjemmearbejde har både været nødvendigt og er blevet mere populært under coronakrisen, både hos arbejdsgivere og lønmodtagere.

Men ensformighed, ensomhed og en total sammenblanding af fritid og arbejde er nogen af skyggesiderne ved hjemarbejdet, advarer lektor på Center for Arbejdslivsforskning på Roskilde Universitet, Henrik Lambrecht Lund i Magisterbladet.

Henrik Lambrecht Lund er i gang med et forskningsprojekt, som blandt andet undersøger følgerne af hjemarbejde. Han fortæller til magisterbladet, at man nemt tager det for givet, at mere hjemmearbejde fører til mere fleksibilitet og arbejdsglæde, men det kan også nemt føre til meget andet, fortæller Henrik Lambrecht Lund til Magisterbladet.

– Arbejder mange eller alle hjemme flere dage om ugen, bliver mængden af intern kommunikation meget større, og det bliver sværere at koordinere arbejdet. Der bliver større behov for at ringe og skrive flere mails, og så mister man fordelen ved hjemmearbejdet – nemlig fordybelsen. Måske stiger produktiviteten ved mere hjemmearbejde, men det gør kvaliteten af arbejdet ikke nødvendigvis, tilføjer han.

En survey lavet af Dansk Magisterforening i sommer blandt knap 6.000 medlemmer viste, at de fleste var glade for muligheden for hjemarbejde. 15 procent følte sig dog ”altid” eller ”ofte” sig ensomme, og halvdelen savnede kontakten med kollegaer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top