Klagesager på sundhedsområdet skal opgøres
Klagesager-ældre-sundhed-COLOURBOX29074739.jpg-SMALL.jpg
Foto: Colourbox.
Byrådet var bare ikke helt enige i hvordan og hvor mange

Venstre stillede spørgsmål om omsorgen i kommunens plejecentre til byrådsmødet i august, i kølevandet på TV2-dokumentaren ”Plejehjemmene bag facaden”, der viste alvorlige omsorgssvigt på plejecentre i Randers og Aarhus.

Formanden for Sundheds- og Rehabiliteringsudvalget, Dorthe Wichmand Müller (F), svarede dengang ”klart nej” til at forvaltningen havde kendskab til svigt som i Randers og Aarhus på kommunens plejecentre, men at der godt kunne ske fejl.

Klager tages altid meget alvorligt, men forvaltningen foretager ikke registreringer over hvor mange klager Gladsaxes plejeboliger får, men der er tale om få, tilføjede Müller. Hun lovede dog at se på spørgsmålet om klager.

Byrådet diskuterede hvordan man skulle opgøre klagerne på byrådsmødet onsdag. I dagsordenen til mødet kunne man læse, at forvaltningen foreslog at klager defineres som:

– At der er tale om en klage, når der ønskes et skriftligt svar fra leder, chef, direktør eller borgmester. Hvis de ovennævnte henvendelser til enhederne ikke bliver afklaret til borgerens eller de pårørendes tilfredshed, vil den enkelte leder spørge, om henvendelsen skal betragtes som en klage. Hvis svaret er ja, vil sagen blive behandlet som en klage.

’Ikke langt fra hinanden’
Formanden for Sundheds- og Rehabiliteringsudvalget, Dorthe Wichmand Müller (F) fortalte, at hun var lidt ærgerlig over, at man skulle behandle sagen i byrådet, når den var blevet behandlet i udvalget.

– Jeg tænker at vi slet ikke er særligt langt fra hinanden. Når det er sagt, vil jeg gerne anerkende, at dette er et emne som vi skal tage meget alvorligt, sagde Dorthe Wichmand Müller.

– Vi skal have tillid til, at klager fra beboere og deres familier bliver taget meget alvorligt af ledelse og af medarbejdere. Og vi skal have tillid til, at langt de fleste af disse klager håndteres bedst lokalt, på de enkelte plejeboliger, tilføjede hun.

Lone Yalcinkaya (V) mente heller ikke at parterne var ret langt fra hinanden, men at flertalsforslaget lagde op til status quo.

– Ingen myndighed eller institution er stærkere end sit svageste led … [og] ingen af os politikere har overblik over, hvad der oftest klages over, tilføjede hun.

Michael Dorph Jensen (Ø) fortalte at man brugte klager og henvendelser til at forbedre praksis.

– Det her handler ikke om at vi skal kende hver eneste lille sag, men det der er vigtigt er at kende nogen tendenser, tilføjede han.

Og Lars Abel (C) mente at det var vigtigt at politikerne viser borgerne tillid.

– Og når borgerne klager, så forventer de at vi som politikere er opmærksomme på, hvad de klager over, tilføjede han.

Christina Rittig Falkberg (B) pointerede dog, at sagerne i Aarhus var kommet frem på grund af skjulte optagelser.

– Det vi taler om er ikke regneark og antallet af klager, men kultur og ledelse, mente hun.

Fokus på alvorlige fejl
Både Enhedslisten og Venstre stillede ændringsforslag, hvor man blandt andet gerne så at flere af klagesagerne blev forelagt udvalgets politikere og kategoriseret, og at man blev løbende orienteret – begge forslag blev dog stemt ned.

Byrådet vedtog – med stemmer fra Socialdemokratiet, De Radikale, SF og Kristian Niebuhr – et flertalsforslag fra udvalget, der blandt andet fokuserede på at Sundheds- og Rehabiliteringsudvalget skulle orienteres om konkrete og alvorlige sager, hvor der er foregået omsorgssvigt eller sket alvorlige fejl i plejen, men uden en fast afrapportering og uden at forholde sig til alle typer klager.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top