Letbanearbejde i weekenden
Letbane-rådhus.jpg
Foto: Peter Kenworthy
Gladsaxevej spærres af ved Gladsaxe Ringvej

Fra fredag 16. oktober til mandag 19. oktober spærrer forsyningsselskabet Novafos for ind- og udkørsel via Gladsaxevej til Gladsaxe Ringvej på grund af arbejde i forbindelse med anlæggelsen af letbane, skriver Gladsaxe Kommune i en pressemeddelelse.

– Forsyningsselskabet Novafos skal omlægge vandledninger langs hele den kommende letbanes strækning i Gladsaxe. På Gladsaxe Ringvej skal de hen over en weekend lægge en ny regnvandsledning, som løber på tværs af Gladsaxevej. Derfor bliver de nødt til at spærre for ind- og udkørsel imens, tilføjer Gladsaxe Kommune.

Novafos begynder ledningsarbejdet fredag 16. oktober klokken 18, hvor de afspærrer arbejdsarealet og lukker for adgangen til Gladsaxevej. Herefter arbejder Novafos i døgndrift med at grave og flytte ledningen frem til mandag morgen klokken 6, hvor der igen vil være åbent for ind- og udkørsel via Gladsaxevej.

Mens Novafos arbejder, vil al kørende trafik til adresse på Gladsaxevej skulle køre ind via for eksempel Gladsaxe Møllevej eller Vandtårnsvej. Der vil være adgang for gående og cyklister fra Gladsaxe Ringvej til Gladsaxevej under weekendarbejdet. Der vil også være åbne spor i begge retninger på Gladsaxe Ringvej imens.

Stoppested ved Gladsaxevej/Gladsaxe Ringvej for busserne 4A og 200S i retning mod Buddinge St. samt bus 300S i retning mod Gl. Holte rykkes midlertidigt i forbindelse med arbejdet. Stoppestedet rykkes cirka 125 meter mod Buddinge Runddel. Busstoppestedet flyttes tilbage til sin vanlige placering efter cirka 14 dage.

Læs mere på gladsaxe.dk/trafikinfo

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top