- Gladsaxebladet - https://www.gladsaxebladet.dk -

Mangfoldig motionsdag

Hundredtusinder af skoleelever løber hvert år Skolernes Motionsdag, der siden 1972 har været elevernes startskud til efterårsferien. Og fokus på bevægelse og motion er vigtig, når nu undersøgelser viser at mange danske børn ikke er aktive nok.

De børn som Gladsaxe Bladet stødte på, på dagen, var dog alle pænt aktive. På Stengård Skole lavede 2. klasserne stjerneløb mens de andre klasser lavede aktiviteter andetsteds, på grund af coronaen.

– Det er faktisk lykkes rigtig godt. Motionsdagen er et eksempel på vores forsøg på at fastholde gode traditioner, men at vi må gøre det i et nyt format, så vi ikke udsætter børn og voksne for smittefare, fortæller skolelederen på Stengård Skole, Claus Møller.

Eleverne fra Den Lille Skole var også opdelt i hold. Et af holdene var ude og løbe runder af en kilometer – der skulle løbes mindst fire. Frida, Freja og Vilda fra 6. klasse havde dog valgt at se hvor langt de kunne løbe på en time, fortalte de, efter at Gladsaxe Bladets udsendte medarbejder lettere forpustet var løbet op på siden af dem og præsenteret sig.

Gladsaxe Bladet kørte på vejen tilbage fordi 4. klasserne fra Søborg Skole, der i motionsdagens anledning var på vej på cykel til Bagsværd Sø i fin formation.