Nu får Arne og konen endelig ret til pensionen
Debat_web.png
Efter årtier med nedsabling af danskernes velfærd har vi endelig vendt kursen. Nu udbygger vi velfærden i stedet for at udhule den.

Serdal Benli, Næstformand SF

Efter årtier med nedsabling af danskernes velfærd har vi endelig vendt kursen. Nu udbygger vi velfærden i stedet for at udhule den. SF har nemlig indgået en aftale med regeringen, der betyder, at tidligt i job er lig med tidlig pension!

Først og fremmest handler aftalen om “Arne” – fabriksarbejderen og andre ufaglærte, der har arbejdet fra en tidlig alder. I SF råbte vi dog vagt i gevær, fordi regeringens første udspil glemte “Arnes kone.” Mange sygeplejersker, pædagoger, SOSUer og HK’ere har en ekstremt tidlig start i krævende job, og fortjener derfor samme ret til tidlig pension. Da de ofte har mange år i praktik, eller uddannelse sent i livet, havde de ikke den ret i det første udkast.

Det er en kæmpe sejr for retfærdigheden i ordningen, at SF fik de faggrupper ind i aftalen, så SU-lønnet praktik, sen uddannelse og lignende tæller med. Nu kan Arnes kone se frem til samme ret til tidlig pension, som sin mand, hvis hun er kommet lige så tidligt ud på arbejdsmarkedet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top