Ødelæggende ekstreme vejrbegivenheder
istapper-Klima.jpg
Foto: Peter Kenworthy
”Svimlende” stigning i klimarelaterede nødsituationer koster liv og økonomi, siger FN

Data fra FN’s Office on Disaster Risk Reduction (UNDRR) indikerer at “velhavende nationer ikke har gjort meget for at tackle de skadelige emissioner som er knyttet til klimatrusler som udgør størsteparten af katastrofer i dag”.

Ifølge rapporten, der blev udgivet 13. oktober, har der været over 7.000 registrerede katastrofer inden for de sidste to årtier, med over en million dødsfald til følge og næsten 3 billioner (tusinde milliarder) dollars tab for verdensøkonomien.

Det er især lande i Nord-og Sydamerika, Afrika og Østasien der bliver ramt at katastroferne.

– Dette er tydelige beviser på at vi mærker effekterne af en verden, hvor den globale temperatur i 2019 var 1,1 grader celsius over den præindustrielle periode, selvom verden lovede at holde temperaturstigningen på under 1,5 grader i Paris i 2015, udtalte UNDRR’s chef, Mami Mizutori.

Ifølge en rapport fra FNs Meteorologiske Verdensorganisation, WMO, udgivet i august, er der en 20 procents risiko for at temperaturen i et af de kommende fem år vil være mere end 1,5 grader over det førindustrielle niveau.

Tal fra Energistyrelsen viser at Gladsaxe Kommune ligger nummer 16 på listen over kommunernes CO2-udledning per indbygger. Kommunens samlede CO2-udvikling er generelt faldende, men er steget mellem 2014 og 2018, hvor Energistyrelsens seneste tal er fra.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top