U13-piger på isen
Ishockey-COLOURBOX32240090.jpg

hockey players legs close-up during a game on ice

Foto: Colourbox.
Der var ishockey-minicup for U13 piger i Gladsaxe Skøjtehal i weekenden

– Der deltog mellem 35 og 40 piger i alderen 10-14 år. Holdene var rent faktisk et samarbejde mellem flere klubber. Falcons/KSF, Hvidovre/Gentofte og Amar/Gladsaxe. Det er noget tid siden, der sidst var pigekampe på Sjælland, så det var rigtigt godt, at få set, at de er her og at de kan møde hinanden, fortæller cheftræner for Lady Bears, Michael Stougaard.

Der var masser af mål i de to første kampe, hvor Amar/Gladsaxe slog Falcons/KSF med 22-0 og Falcons/KSF vandt over Hvidovre/Gentofte med 16-0.

I den sidste kamp var der lagt op til en jævnbyrdig – og mere målfattig – affære mellem Hvidovre/Gentofte og Amar/Gladsaxe.

– Og det blev lige så jævnbyrdigt, spændende og en super fin kamp, som man kunne ønske sig. Det var helt lige efter 1. periode. Omkring midten af 2. periode kunne Amar/Gladsaxe sende Josephine Wistisen af sted på en fri løber, men hun afsluttede over mål. En af holdkammeraterne var hurtigst over pucken bag målet og spillede den ind igen til Josephine, som sikkert scorede. Der blev ikke scoret yderligere i kampen, hvilket nok må tilskrives de to målvogtere, som viste meget flot spil imellem stængerne, siger Michael Stougaard.

Det er helt sikkert noget vi må køre videre med, og få lavet flere kampe mellem pigehold, tilføjer han.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top