COVID-19 restriktionerne har givet hovedbrud hos autisme-uddannelsesstedet Unges Uddannelsescenter, i forhold stedets planlagte åbent hus-arrangement den 26. november for kommende elever og deres forældre.
– Vi har valgt at splitte arrangementet op i fem relativt korte rundvisninger med plads til max. fem deltagere, så vi kan overholde COVID-19 restriktionerne. Det betyder også, at folk som noget nyt skal tilmelde sig, så vi har styr på antallet, fortæller direktør for Fonden Unges, Britta Bak.
– Åbent hus bliver måske ikke så festligt i år, som det ellers kunne være blevet, men fordi vi er så få, bliver det til gengæld nemmere at komme til orde, hvis man har spørgsmål, tilføjer hun.
Tilmelding til åbent hus sker via uddannelsescentrets hjemmeside: www.ungesuddannelsescenter.dk