AB-kamp i Roskilde coronaaflyst
AB-Patrick-Braune.jpg
AB-træner Patrick Birch Braune er ærgerlig over aflysningen af aftenens kamp i Roskilde. Foto: Peter Kenworthy.
Udekamp udsat på grund af coronasmittede Roskilde-spillere

AB Gladsaxe skulle have spillet efterårssæsonens sidste kamp i fodboldens 2. division øst i dag. Kampen blev dog i første omgang aflyst, på grund af coronasmitte i FC Roskildes trup, og er udsat til en endnu ukendt dato, fortæller FC Roskilde på klubbens hjemmeside. Der skulle være tale om 6-7 spillere der er blevet testet positive.

FC Roskilde-ejer Carsten Salomonsen fortæller til bold.dk at han håber at kampen kan blive spillet inden for et par uger.

I AB er man ærgerlige over aflysningen, fortæller træner Patrick Birch Braune til klubbens hjemmeside.

– Vores trup er efterhånden godt slidt efter et hårdt program inklusive pokalkampe, men vi havde set frem til, at vi fredag kunne få afsluttet efterårssæsonen med kampen mod FC Roskilde med et positivt aftryk, tilføjer Braune.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top