Afprøver arbejdsløshedsalgoritmer
Jobcenter-3.jpg
Foto: Peter Kenworthy
Men algoritmer kan være problematiske og ledighed er ikke nødvendigvis roden til alt ondt, viser nyt studie der bruger Gladsaxe som case

Algoritmer, der vurderer borgeres risiko for at gå langtidsledige, afprøves i øjeblikket i en række danske kommuner. Men at få et job er ikke det eneste relevante mål for en ledig og dermed heller ikke for algoritmen, lyder konklusionen i et nyt studie fra Københavns Universitet.

Her har man afdækket udfordringer for etisk og ansvarlig design af algoritmer til jobcenterområdet, skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse.

– Når målene for algoritmen opstilles af fagfolk, så ser de anderledes ud end hvis de er politisk opstillet, finder vi i det her studie, fortæller Naja Holten Møller, der er adjunkt på Datalogisk Institut og en af forskerne bag studiet, til Gladsaxe Bladet.

Forskningsprojektet er et samarbejde med flere kommuner, blandt andet Gladsaxe Kommune, som har været interesserede i at forstå både muligheder og begrænsninger for AI (Artificial Intelligence / kunstig intelligens).

– Gladsaxe bruges som case i studiet, som involverer jobkonsulenter fra Gladsaxe Kommune, men trækker også på indsigter fra Københavns Kommune, hvor vi også har talt med jobkonsulenter – samt en større workshop afholdt i samarbejde med Dansk Socialrådgiverforening, fortæller Naja Holten Møller.

– Gladsaxe kom med fordi KMD er med i projektet og Gladsaxe var en af de første til at anvende KMD’s jobcenterløsning Momentum – som ikke har implementeret beslutningsstøttealgoritmer netop fordi man ønsker at involvere sagsbehandlerne først, tilføjer Thomas Hildebrandt, der er en af de andre forskere bag studiet.

Mere gennemsigtige forløb
– Man skal forstå, at mennesker er mennesker. Vi bliver ældre, syge og oplever tragedier og sejre. Så i stedet for at prøve at forudsige den enkeltes risiko, peger jobkonsulenterne på at et mål for brug af AI og algoritmer kan være at vi hellere kigger på at bruge det til at skabe klarhed for ledige og nogle bedre forløb på jobcenterområdet, siger Naja Holten Møller.

– Ledighed kan have mange årsager, og her kan en hurtig afklaring for de mest udsatte borgere være et bedre mål, viser dette studie, tilføjer hun.

De adspurgte jobkonsulenter i studiet udtrykker bekymring for, hvordan algoritmens vurdering vil påvirke deres egen dømmekraft i forhold til de udsatte borgere.

Ifølge Naja Holten Møller peger de blandt andet på, at man ikke entydigt kan sige, at beslutningsstøtte via algoritmer altid vil blive anvendt på samme måde eller som de er tænkt anvendt fra udviklernes side. Samt at de eksempelvis gerne vil have information om, hvor i borgerens forløb der kan forventes at opstå ”ventetid” – så den mellemliggende tid kan anvendes på relevant vis.

Brugen af algoritmer inden for jobsøgning er ikke et tænkt scenarie. Allerede nu har Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering introduceret denne type algoritmer til at forudsige borgeres risiko for langtidsledighed, på trods af kritik fra flere eksperter i dataret.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har centralt implementeret en algoritme til at vurdere risiko for langtidsledighed som alle kommuner i princippet kan anvende, for de borgere der ønsker det, fortæller Thomas Hildebrandt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top