Bilerne ud af byen
Debat_web.png
Jeg voksede op i Gladsaxe i 50´erne. Vi børn, og vi var mange, legede på gader og veje og måtte modstræbende flytte os, når der engang imellem kom en bil forbi.

Søren Strømø, Marie Grubbes Alle 3b

Jeg voksede op i Gladsaxe i 50´erne. Vi børn, og vi var mange, legede på gader og veje og måtte modstræbende flytte os, når der engang imellem kom en bil forbi.

Når vi i tresserne fortalte andre, at vi var fra Gladsaxe, sagde de altid med behørig beundring – jamen, det er jo dér, det er jo kommunen, der omsætter visioner til resultater.

Det er naturligvis nostalgi – i dag er Gladsaxe en kommune med en voldsom trafikal udvikling, der gør, at en stor del af indbyggerne er udsat for et stort pres af støj og stress, bilstøj, vejstøj og forurening fra motorveje og kommuneveje.

Borgere i Gladsaxe deltager gerne ”i festen” og kører hellere i bil, end de går, cykler og bruger den fortrinlige offentlige transport.

Supermarkeder i overstørrelse etableres alle vegne med p-anlæg ligeledes i overstørrelse, så vi alle kan køre rundt og handle ind dvs. forbruge 24 timer i døgnet.
Infrastrukturen i kommunen er hovedsageligt et spørgsmål om at håndtere den nonstop voksende.

Hvor er det visionære Gladsaxe der tager klimaudfordringerne alvorligt og handler ved klimaforandringer på størrelse med en tsunami, der allerede kan anes i horisonten.

Indskrænkning af kørebaner, lommeparker, alleer, boulevarder, bredere fortove og cykelstier, grønne områder, menneskelig trivsel. Gladsaxe som visionær kommune for livskvalitet. Handling gir forvandling.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top