Corona og demens
Demens-COLOURBOX47493208.jpg

Stressed unhappy older retired man sitting alone on couch indoors, looking away. Depressed 80s male pensioner suffering from loneliness, recollecting memories, missing grown children in living room.

Foto: Colourbox.
Ny rapport viser at hjemmeboende personer med demens og pårørende har været hårdt ramt af Corona-nedlukninger

Konsekvenserne af corona har været meget omsiggribende for mennesker med demens, viser en ny rapport fra Alzheimerforeningen, der bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt 1.500 mennesker med demens og deres pårørende.

– Da Corona-pandemien ramte, lukkede Danmark ned, hverdagen for hjemmeboende personer med demenssygdom og deres pårørende blev forandret. Det havde sin pris, skriver Alzheimerforeningen i rapporten.

Blandt andet er det fysiske helbred hos hver tredje med demens blevet forværret, hver tredje person med demens har følt sig isoleret og hver fjerde pårørende ensom, og fire ud af ti pårørende har oplevet flere eller mange flere konflikter.

Desuden oplevede hver tredje familie berørt af demens, at hverken hjælp til praktiske opgaver eller personlig pleje blev varetaget af den kommunale hjemmehjælp under corona-krisen, og hver femte familie oplevede udeblevne besøg af en demenskoordinator.

Alzheimerforeningen kan ikke sige noget specifikt for lige netop Gladsaxe Kommune, da der ikke nok respondenter der har besvaret til at man kan sige at det er statistisk signifikant for netop Gladsaxe.

– Til gengæld kan jeg bekræfte at der er flere af besvarelserne der stammer fra Gladsaxe. Så kommunen er repræsenteret på samme måde som de øvrige kommuner i landet, fortæller Anne Sofie Thorup, der er Projektkoordinator i Alzheimerforeningen, og har været med til at lave undersøgelsen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top