Pernille Vedersø Bussone, Lillemosevej 5C
Hver dag byder på nye skræmmende oplevelser og nær-død oplevelser mellem bløde trafikanter og biler. I artiklen “færre drivhusgasser” i Gladsaxe Bladet, stod der at antallet af biler i Gladsaxe er steget med 70% på 10 år. Tyg lige på den. Det er jo helt enormt mange flere biler på meget kort tid.
Samtidig med at der er kommet flere biler i hele landet, er prisen på at tage offentlig transport steget, men ikke omkostningen ved at eje en bil, den faldt. Hvis der er andre her i kommunen der gerne ser færre biler, mere hensynsfuld trafik og glade, selvstændige børn på vejene, samt trygge rammer for dem der går langsomt og usikkert, så skriv og deltag i debatten, og kræv svar fra politikerne så vi kan få et lokalområde med plads til alle, ikke kun for bilister.