Kvalitetsrapport med opfordringer
Byrådsmøde-261120-5.jpg
Byrådet godkendte kvalitetsrapporten på skoleområdet. Foto: Peter Kenworthy.
Skolebestyrelse opfordrer til større handlefrihed på skolerne og drøftelse om kortere skoledage

På byrådsmødet den 25. november godkendte Gladsaxe Byråd kvalitetsrapporten på skoleområdet.

I den kan man blandt andet læse, at ni ud af ti af kommunens folkeskoler ligger på niveau med deres socioøkonomiske reference i skoleåret 2018/2019, og at de nationale mål for resultaterne i nationale test hverken er opfyldt i Gladsaxe eller for landet som helhed.

Man kan desuden læse, at Den nationale trivselsmåling viser, at Gladsaxe er på niveau med landsgennemsnittet på faglig trivsel, støtte og inspiration og ro og orden, men lidt under landsgennemsnittet på social trivsel.

Større handlefrihed, tak
I tillæg til kvalitetsrapporten kommer skolebestyrelserne på kommunens folkeskoler med udtalelser om blandt andet den kortere skoledag.

På Enghavegård Skole skriver skolebestyrelsen eksempelvis, at man oplever ”at forkortelsen af skoledagen virker hensigtsmæssig, og giver overskud hos eleverne”.

Skolebestyrelsen på Stengård Skole opfordrer desuden til, at der fremover gives større handlefrihed til de enkelte skoler, når der frigives ressourcer.

– Eksempelvis at skolerne, gerne i samarbejde med bestyrelserne, selv kan bestemme, hvor de frigivne ressourcer kan udnyttes bedst.

Man opfordrer desuden til, at der skal være en yderligere drøftelse af skoledagens længde.

– Erfaringerne både før og med corona-pandemien har givet os erfaringer som tyder på, at en kortere skoledag med flere voksne om det samme antal børn er særdeles gavnligt for både elevernes læring og trivsel. En vej til at finde ressourcer til det kunne være gennem en kortere skoledag, tilføjer skolebestyrelsen på Stengård Skole.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top