Lancerer nyhed i Danmarks donutverden
kø-bubbelia.jpg

Køen uden for Bubbelia var lang 15 minutter efter at den nye café var åbnet

Ny café skal blandt andet servere donuts med frisk frugt og bubbletea

Fra i dag kan du købe pyntede donuts og forskellige friske bubbleteas hos Bubbelia på Søborg Hovedgade.

19-årige Serhat Avci slår dørene op til sit nye sted.

– Jeg har altid ønsket mig en kaffebar. Sådan et hyggeligt sted hvor der er god service, fortæller Serhat midt i forberedelserne til åbningen.

Jævnligt bliver interviewet afbrudt af en boremaskine. Hele familien har knoklet for at få butikken klar og er stadig i fuld sving.

– ja, mine kusiner og mine brødre har hjulpet meget, men det er bare nu her med åbningen. Jeg skal have ansat nogle ung-arbejdere, siger han.

Bubbelia Serhat Avci

Lyserød blomstervæg

Til venstre for døren har familien hjulpet med at lave en væg fyldt med lyserøde roser og lysende kranse.

– Vi tænker at den er rigtig god at tage billeder ved, fortæller Serhat og løfter dermed lidt af sløret for markedsføringsstrategien.

Caféen kommer nemlig til at være aktiv på sociale medier hvor ugens donuts bliver lanceret og hvor Serhat også vil tage i mod idéer og inspiration.

– Der kommer nye smage hver uge. Her op mod jul bliver det selvfølgelig julesmage. Så kommer der forårssmage og så videre. Det er meget hvilken smag har vi lyst til i denne uge, siger han.

Bag disken bliver smagene udviklet og pyntet i hånden dagligt, så der kan serveres friske donuts med og uden frugt. inspirationen får Serhat fra især udlandet – USA hvor donuts har eksisteret i mange årtier.

donuts bubbelia

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top