Mulighed for besøg
ldre-alene-COLOURBOX42080386.jpg-SMALL.jpg

Sixty years old mature man sitting alone on couch at home thinking lost on sad thoughts, pondering about personal or health problems and midlife crisis, senior widower male feels lonely concept image

Besøgsforbuddet gør at der er begrænset mulighed for at få besøg i kommunens plejeboliger. Det skal der gøres noget ved, mener kommunen og Seniorrådet. Foto: Colourbox.
Kommunen udvider besøgsmuligheder i plejeboliger

Sundheds- og Rehabiliteringsudvalget i Gladsaxe Kommune havde mulighederne for at beboere i kommunens plejeboliger kan få besøg af flere pårørende under corona oppe og vende, på udvalgets seneste møde i november.

– Gladsaxe Kommune er for nuværende underlagt besøgsrestriktioner af Styrelsen for Patientsikkerhed og har derfor begrænset mulighed for at tilbyde indendørs besøg for andre end den nærmeste pårørende eller ved kritiske situationer i familien. Forvaltningen har derfor indhentet erfaringer fra øvrige kommuner i forhold til håndtering af denne situation, kan man læse i referatet fra udvalgsmødet.

– Når besøgsforbuddet ophæves, vendes der tilbage til en normal dagligdag, dog fortsat under udvisning af at alle hensyn i forhold til at begrænse smitte. Her vil det være muligt med indendørs besøg i beboerens egen bolig, tilføjes det.

Social- og Sundhedsforvaltningens indstilling om, ”at det godkendes, at der lokalt etableres besøgsmuligheder i café eller festsal under besøgsforbuddet” blev godkendt på mødet.

Indendørs besøgsrum
Ifølge formanden for Sundheds- og Rehabiliteringsudvalget, Dorthe Wichmand Müller (F), har alternativet indtil nu, været udendørs besøg, som også har fungeret fint i sommerperioden og det tidlige efterår.

– Men nu står vi overfor den mørkere og koldere vinterperiode. Derfor har vi haft et behov for at se på alternativerne til, hvordan vi kan sikre en større besøgskreds til vores beboere. Vi har derfor været i dialog med Styrelsen for Patientsikkerhed og Sundhedsstyrelsen i forhold til hvilke muligheder vi kan tilbyde vores beboere i plejeboligerne, fortæller hun.

Her har det vist sig, siger Dorthe Wichmand Müller, at oprettelse af indendørs besøgsrum, har været det bedste bud, på at balancere hensynet til coronasituationen og begrænse mulig smitte samt sikre beboerne en udvidet besøgskreds.

– Vi regner med og håber på at kunne lykkedes med at skabe besøgsrum på alle plejeboligmatriklerne, således at beboerne, udover den nærmeste pårørende, også vil kunne få besøg af to andre i et indendørs besøgsrum, som tager hensyn til alle forholdsregler i forhold til at begrænse smitten af corona. Vi håber at dette tiltag, vil være med til at gøre den kommende tid mindre ensom, så længe vi er underlagt besøgsrestriktionerne på vores plejeboliger, tilføjer hun

Dorte Wichmand Müller siger at hun forventer, at det vil være muligt for den enkelte beboer at få besøg af en udvidet personkreds fra uge 48.

Stort problem der skal løses
Inge Mandrup, der er formand for Seniorrådet i Gladsaxe, siger at alle er interesserede i løse problematikken, samt at man i seniorrådet gerne vil være til denne proces.

– Der er faldet mere ro på afdelingerne. Vel nok fordi der er færre beboere med et mere fast personale. Men problematikken med restriktionerne om få besøgende er som bekendt et stort problem for de pårørende, hvilket er helt forståeligt. Men vi er også opmærksom på, at vi har en gruppe borgere, der nok nemmere bliver smittet og måske ikke vil overleve en infektion, fortæller Inge Mandrup.

Opdatering 16/11:
Mandag blev det offentliggjort, at flere pårørende kan komme på indendørs besøg i plejeboliger, ligesom der på alle plejeboligers matrikler vil blive indrettet to besøgsrum, hvor det som pårørende er muligt at booke tid for besøg.

– Én fast pårørende kan fortsat besøge beboere i plejeboligerne, og derudover bliver det fremover muligt for den enkelte beboer at udpege to ekstra pårørende, som kan besøge beboeren i et indendørs besøgsrum i plejeboligen, fortæller Gladsaxe Kommune.

– Den enkelte beboer i plejeboligerne får mulighed for at udpege to faste nære pårørende til besøg i et indendørs besøgsrum. Det vil fortsat kun være den nærmeste pårørende, som må besøge beboerne i egen bolig. De to faste nære pårørende får altså mulighed for at besøge beboeren i et oprettet besøgsrum. Her må den nærmeste pårørende også gerne komme på besøg, men der vil være et loft på maximalt to besøgende ad gangen i besøgsrummene, tilføjer kommunen.

Under besøgene er der krav om mundbind under hele besøget, afstand, korrekt håndhygiejne, samt at borgere med symptomer ikke har adgang.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top