Naturhestene er kommet
Heste-Vilde-i-HG-04-45-20-1.jpg

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Foto: Kaj Bonne.
Gladsaxe Kommune har netop sat tre naturheste ud i Høje Gladsaxe Park, hvor de skal være med til at øge biodiversiteten. Hestene kommer fra en flok i Slesvig, og er en robust race kaldet Konik

Gladsaxe Kommune har netop sat tre hopper af racen Konik ud i den omkring 12 hektar store indhegning ved Høje Gladsaxe Park lige neden for Høje Gladsaxe.

Helårsgræssende planteædere som disse heste skal styrke biodiversiteten i naturområdet ved Høje Gladsaxe Park.

– Lidt mere rod i naturen er godt for biodiversiteten, siger biolog ved Gladsaxe Kommune og projektleder på naturhesteprojektet, Ayla Nurkan Gretoft.

Hestene vil med deres adfærd skabe lysninger i krat og skov og sørge for, at der kommer flere blomster og mindre græs. De vil spise siv og trampe i vandhullerne, så disse forbliver lysåbne til glæde for diverse padder og for eksempel guldsmede

– De kommer først til at spise græs, for det kan de bedst lide. Derefter vil de gå i gang med andre planter og buske, så mosen bliver åbnet mere op. De vil også skabe partier med bar jord med deres hove. Det hele er til gavn for biodiversiteten. Maskiner kan bare ikke det samme som græssene dyr, siger biolog Ayla Nurkan Gretoft.

Vintermad?
Om vinteren gnaver hestene i træernes bark og knopper, og skaber dermed veterantræer, som giver nye levesteder for biller, svampe, laver og mosser.

Konikker som disse er meget hårdføre og vant til at gå ude året rundt. Derfor behøver de ikke et skur sådan som andre heste.

I og med at der er skov og krat i deres fold, vil de får ly der. Skulle vinteren blive rigtig hård, vil Gladsaxe Kommune sørge for et tørt leje og læ, skriver de.

Men for at hestene skal gøre brug at deres instinkter, er det vigtig, at alle holder afstand til dem og ikke fodrer dem.

Der er tilknyttet dyrlæger til hestene og en dyrepasser, som tilser dyrene dagligt og tjekker hegnet.

– Vi skal se på hvordan der er græsset ned efter en sommer, og det er dyrlægen, som skal vurdere hestenes huld. Derefter træffer vi afgørelse for, om der skal en hest mere ind i flokken, fortæller Ayla Gretoft

For det var oprindelig planen, at der skulle sættes fire heste ud men for at være sikre på, at man ikke skal af med én af dem igen, vil man se tiden an.

Tyske polakker
Hestene, som nu bor i Høje Gladsaxe Park, er af racen konik, og ligner de vildheste, der engang har levet i Danmark.

De konkrete tre unge hopper kommer fra en flok i Slesvig.

Gladsaxe Kommune har bedt om at få tre som så lidt forskellige ud, så man vil kunne vise bredden i racens udseende.

– De har alle tre det oprindelige udtryk med højden og den brede, dybe bug. Det er sådan den oprindelige eurasiske vildhest også så ud, fortæller Ayla Gretoft.

Wikipedia oplyser at racen stammer fra Polen og at ordet Kon betyder hest på polsk.

Konikken menes at være slægtning til tarpanen, der er en af de oprindelige hesteracer i Østeuropa, som er blevet blandet med flere polske og russiske heste. Hesten er omkring 134 cm over skuldrene, og har en cirka brystomkreds på 168 cm

Gå gerne ind
I forhold til færdsel i folden er reglerne som i resten af parken. Du må gerne færdes der også med hund, så længe den er i snor.

Racen er kendt for at være ikke-opsøgende , og så længe man ikke fodrer dem og holder en afstand på 30 meter, vil de også holde sig på afstand.

Det er vigtigt, at de ikke fodres – heller ikke om vinteren – af to årsager. Dels vil heste, som bliver fodret, opsøge mennesker og det kan resulterer i heste, som napper og maser. Dels kan vinterfordring gå ud over naturprojektet som hestene er, fordi buske og træer skal gnaves i om vinteren.

På Ebeltoft-halvøen på Djursland har man også heste som græsser om vinteren.

– I de 25 år, jeg har færdedes på egnen, har jeg aldrig set magen til blomstring. Hold nu kaje, sagde Morten D.D. Hansen, biolog og museumsinspektør på Naturhistorisk Museum i Aarhus, til Danmarks Naturfredningsforening efter han havde været på besøg på Ebeltoft-halvøen på Mols i 2019.

En blanding af forrige sommers tørke, og at Syddjurs Kommune har sat en flok heste ud i vinterhalvåret til at græsse, har nemlig givet området optimale betingelser for at blive en ren biodiversitetshimmel. Og det er den blevet, fortæller Morten D.D. Hansen:

– Jeg blev enormt glad, da jeg så, hvor farverigt og levende der var derude. Ikke kun fyldte de mest almindelige arter. Der var også aksærenpris, blodrød storkenæb, smalbladet klokke, smalbladet timian og blåhat. Og meget mere!, skriver DN videre i artiklen.

Biodiversitet kommer
Dyrenes efterladenskaber i form af hestepærer er levested for specialiserede svampe og insekter.

– Der kommer til at komme mange flere levesteder for alt muligt. Altså alt muligt, understreger Ayla Gretoft.

Flere blomster, hestepærer, veterantræer og lysåbne vandhuller, øger alt sammen mængden og diversiteten af insekter. Flere insekter betyder også mere mad til fugle, flagermus og padder.

Det vil forplante sig opad i fødekæden og øge fødeudbuddet til fugle, padder, rovinsekter og flagermus.

At genintroducere store planteædere som heste i naturen kaldes også rewilding. Det betyder grund-læggende, at man får de naturlige processer tilbage.

Store planteædere som vildhest, urokse og elg har i fortiden været vidt udbredt i Danmark.

Læs meget mere om hestene hos Gladsaxe kommune på gladsaxe.dk/naturheste

Rewilding af naturen
At genintroducere store planteædere som heste i naturen kaldes også rewilding. Det betyder grund-læggende, at man får de naturlige processer tilbage.

Store planteædere som vildhest, urokse og elg har i fortiden været vidt udbredt i Danmark.

Der findes vilde heste på Amager, Langeland, på Mols, Bøtø på Falster, ved Ulvshale på Møn og på sydsiden af Røsnæs samt i Lindenborg Ådal syd for Aalborg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top