Ny biljagt
Politibil-1.jpg
Påvirket mand anholdt efter biljagt med politiet på Værebrovej

Politiet forsøgte at få en 27-årig mand til at standse sin bil klokken lidt over 16 søndag, men han valgte i stedet at træde på speederen. Politiet satte efter med flere patruljevogne og anholdt manden, der er mistænkt for at have kørt narkopåvirket.

– Under eftersættelsen påkørte manden et autoværn på Brunsøvej, hvorved at hans bil formentlig punkterede.  Eftersættelsen endte på Værebrovej, hvor bilen ikke kunne køre mere. Den 27-årige forlod bilen og forsøgte at flygte, men blev anholdt af politiet, fortæller Københavns Vestegns Politi.

Hændelsen er en af flere biljagter i Gladsaxe, hvor politiet har været involveret, i den senere tid. I oktober bragte politiet en Audi til standsning på Søborg Hovedgade, efter at have jagtet den fra Tingbjerg. Og i september endte en biljagt med at en mand blev lagt i håndjern på Kildebakkegårds Allé.

I september sidste år måtte politiet endda affyre varselsskud, efter ar have standset en flugtbilist på Søborg Hovedgade.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top