Presset på jobbet
Presset-på-jobbet-COLOURBOX31617732-small.jpg

????????????????????????????

Foto: Colourbox.
Lønmodtagere i Danmark er blandt de mest psykisk pressede på jobbet i EU

En ny bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø trådte i kraft 1. november, der blandt andet skal forsøge at forebygge og håndtere problemer med psykisk arbejdsmiljø.

På 73 procent af de danske arbejdspladser melder de ansatte nemlig om tidspres. Danmark ligger dermed tredjehøjest i EU, viser tal fra Det Europæiske Arbejdsmiljøagenturs store undersøgelse af arbejdsmiljøet på europæiske virksomheder. EU-gennemsnittet ligger på 60 procent.

Andre væsentlige risikofaktorer på arbejdspladserne i EU inkluderer, ifølge rapporten, gentagende hånd og armbevægelser, problematiske kunder, siddende arbejdsstilling og skader forårsaget af maskiner eller værktøj.

Travle smil
Ifølge den åbne, ikke-anonyme medarbejderundersøgelse for Gladsaxe Kommune for 2019, er næsten ni ud af ti af medarbejdere alt i alt glade for deres arbejde (har svaret ”helt enig” eller ”enig”).

Samtidig er over en fjerdedel ikke enige i, at de kan udføre deres arbejde uden at blive overbelastet af følelsesmæssige krav, og næsten halvdelen er ikke enige i at der er balance mellem opgaverne og den tid de har til rådighed (har svaret ”helt uenig”, ”uenig” eller ”hverken enig eller uenig”).

Arbejdstilsynet har givet tre røde og 30 gule smileyer til virksomheder og offentlige institutioner i Gladsaxe i 2020, om alt fra vold og traumatiske hændelser på to skoler og en daginstitution til nerveskadende-, kræftfremkaldende- og luftvejsbelastninger.

En gul smiley viser blandt andet at virksomheden har fået et påbud med en frist, og en rød smiley viser, at virksomheden har fået et forbud eller rådgivningspåbud.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top