Smitten stagneret
Coronavirus-COLOURBOX44519576-1.jpg
Foto: Colourbox.
Coronasmitten er højst på Vestegnen. Gladsaxe ligger lige uden for den kommunale top-ti

Corona-smittetallet i Gladsaxe er tilsyneladende holdt op med at stige, efter en kraftig stigning i oktober, selvom den stadig er høj. I den seneste uge blev 141 bekræftet smittet i Gladsaxe, hvor smitteincidensen per 100.000 lå lige over 200 – den 12. højeste kommune-smitte i landet. Der er flest nye smittede blandt de 10-19 årige, samt 20-29 og 50-59 årige.

Det er især på Vestegnen at smitten er høj. I Vallensbæk er smitteincidensen på over 500, og i Høje Taastrup, Ishøj og Albertslund på over 300.

Antallet af indlæggelse per dag på landsplan er også stagneret, efter at have været stigende i oktober. Antallet af dødsfald har ligget nogenlunde jævnt på 2-5 per dag siden midten af oktober.

På verdensplan har der været næsten 50 millioner bekræftede tilfælde af coronavirus, og over 1,2 millioner døde.

Læs mere på coronasmitte.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top