Spærret vej
Letbane-rådhus.jpg
Foto: Peter Kenworthy.
Gladsaxe Møllevej spærres ved Gladsaxe Ringvej i næste weekend

Forsyningsselskabet Novafos spærrer for ind- og udkørsel fra Gladsaxe Møllevej til Gladsaxe Ringvej fra 27. til 30. november. Novafos skal lægge en ny regnvandsledning i Gladsaxe, fortæller Gladsaxe Kommune.

– Novafos begynder arbejdet fredag aften klokken 18, hvor de afspærrer arbejdsarealet og lukker for adgangen til Gladsaxe Møllevej. Samme aften foretager de det mest støjende arbejde. Novafos arbejder i døgndrift lørdag og søndag. Når de er færdige med arbejdet, fjerner de afspærringen, og der vil igen være åbent for ind- og udkørsel fra mandag morgen klokken seks, tilføjer kommunen.

Mens Novafos arbejder, kan bilister køre ind og ud af Gladsaxe Møllevej via Tobaksvejen. Der vil dog være adgang for gående og cyklister fra Gladsaxe Ringvej til Gladsaxe Møllevej under arbejdet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top