Spurgte om repatriering
Byrådsmøde-261120-2.jpg
”Man gør måske det man minimalt skal ifølge loven”, sagde Klaus Kjær (O) om repatriering til byrådsmødet. Foto: Peter Kenworthy.
Dansk Folkeparti ville vide hvordan Gladsaxe Kommune arbejder med rådgivning og information om repatriering. Det gør vi systematisk og fuldt ud, var svaret

I 2018 blev der indført en såkaldt systematisk vejledningspligt, hvor kommunerne i forbindelse med alle samtaler, der gennemføres som led i integrations- og beskæftigelsesindsatsen, skal vejlede personer omfattet af repatrieringslovens målgruppe om mulighederne for repatriering.

Og fra 2019 blev repatrieringsordningen udvidet, så der blandt andet kan ydes økonomisk støtte til dem der frivilligt ønsker at repatriere, samt at det blev lovpligtigt for kommunerne, som en fast del af kommunens beskæftigelsesplan, at beskrive hvordan kommunen arbejder med rådgivning og information om repatriering.

Sker langt fra altid
Dansk Folkepartis byrådsmedlem, Klaus Kjær, spurgte i denne sammenhæng, til byrådsmødet 25. november, om Gladsaxe Kommunes indsats i forhold til repatriering, hvem i kommunen der har ansvaret for at vejledningspligten bliver udført, samt om kommunen fuldt ud har implementeret den systematiske vejledningspligt.

– Flygtninge og indvandrere kan repatriere med en hjemrejsebonus, og det skal kommunerne informere om i hver eneste samtale om integration og beskæftigelse, men det sker langt fra altid, sagde Klaus Kjær.

Ifølge en status på repatrieringsordningen fra Udlændinge- og Integrationsministeriet fra oktober, var der i 2019 502 repatrierede fra hele landet. I 2014 var tallet 320, og i 2012 476. Og ifølge Det Nationale Integrationsbarometer var der ikke registreret nogen repatrierede fra Gladsaxe, med støtte efter repatrieringsloven, mellem januar og oktober i år, mens der var to i 2019.

Implementeret fuldt ud
Der er en offentlig tilgængelig beskæftigelsesplan for 2020, hvor der indgår en beskrivelse af kommunens indsats for repatriering, svarede formanden for Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, Michael Dorph Jensen (Ø).

– Jobcenteret vejleder, som en naturlig del af beskæftigelsesindsatsen, systematisk om repatriering til herboende udlændinge. Det er Social- og Sundhedsforvaltningen der har ansvaret, og vejledningen sker alene i regi af vores jobcenter, som i samtlige jobsamtaler med borgere i målgruppen giver vejledning. Gladsaxe har fuldt ud implementeret den systematiske vejledningspligt, tilføjede formanden.

Han tilføjede, som repræsentant for Enhedslisten, at han har oplevet borgere her i kommunen som er blevet chokeret over, at være blevet bedt om de eventuelt kunne tænke sig at rejse hjem til deres hjemland.

– Det er nogen samtaler som sagsbehandlerne absolut ikke bryder sig om at få. Det er ikke noget der fremmer tilliden, sagde Michael Dorph Jensen.

Klaus Kjær var ikke helt tilfreds med svaret.

– Man gør måske det man minimalt skal ifølge loven, svarede han formanden.

Men der er problemer for medarbejderne i at implementere det her fuldt ud, for de ved ikke hvad det er de skal spørge om, eller hvor tit de skal tage fat i folk og give dem vejledning, tilføjede Klaus Kjær.

Begrænset betydning
Ifølge en procesevaluering af kommunernes implementering af de seneste ændringer af repatrieringsloven, lavet af Udlændinge- og Integrationsministeriet i september, er den systematiske vejledningspligt ”fuldt implementeret i mindre end halvdelen af kommunerne”.

Kommunerne oplyser samtidig generelt, at det har haft begrænset betydning, at repatriering er blevet beskrevet i beskæftigelsesplanen, siger Udlændinge- og Integrationsministeriet i statussen på repatrieringsordningen.

Kan gøres bedre
Ifølge Udlændinge- og Integrationsministeriets Vejledning om repatrieringsloven fra 2019, er formålet med repatrieringsloven ”at give personer det bedst mulige grundlag for at tage stilling til og eventuelt træffe beslutning om repatriering samt at støtte repatriering økonomisk”.

– Det er en rigtig god forretning for Danmark, når udlændinge, der ønsker at vende tilbage til deres tidligere hjem- eller opholdsland, tager imod økonomisk støtte og forlader Danmark. Derfor er det også en rigtig god ordning, Men den kan blive endnu bedre. Derfor vil jeg blandt andet med udgangspunkt i dette eftersyn foreslå nogle lovændringer senere i dette folketingsår, udtalte Udlændinge- og integrationsminister, Mattias Tesfaye (A), i oktober.

Nogen socialrådgivere hævder dog i debatindlæg og lignende, at det kan avle mistillid og skade integrationen at de skal oplyse om repatriering.

– Jeg synes som udgangspunkt ikke, at repatriering er en dårlig ting, men det kan ødelægge vores relation til borgerne … Jeg føler mig lidt ondskabsfuld, når jeg for 10. gang spørger, om de vil rejse hjem, fortæller socialrådgiver, fællestillidsrepræsentant, og medlem af Dansk Socialrådgiverforenings hovedbestyrelse, Rikke Troelsen, i oktober-nummeret af fagbladet Socialrådgiveren.

Ifølge repatrieringsloven skal repatriering forstås som ”personers frivillige tilbagevenden til deres hjemland eller tidligere opholdsland med henblik på at tage varig bopæl”.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top