Usikker på sikker sex
Seksuelundervisning-COLOURBOX1031102-1.jpg-SMALL.jpg
Foto: Colourbox.
De unge ved for lidt om sex og prævention, siger ny undersøgelse

En ny undersøgelse fra Sex & Samfund viser, at unges vidensniveau om sikker sex og hvilke præventionsformer, der beskytter mod sexsygdomme er skræmmende lavt. Sex & Samfunds nationale chef efterlyser politisk prioritering af unges seksuelle sundhed.

Knapt hver fjerde ung tror eksempelvis at p-piller beskytter mod sexsygdomme, som for eksempel klamydia og gonorré, og kun hver tredje ung ved, at de kan gå til læge eller sundhedsplejerske og stille spørgsmål om prævention, viser undersøgelsen, som bygger på spørgeskemaundersøgelser og kvalitative interviews med danske unge.

– Selv de unge, der ved mest om sex og prævention, har store huller i deres viden. Når kommuner, skoler og andre aktører ikke tager ansvar for unges seksuelle sundhed og seksualundervisning, og mange unge ikke føler, de kan tale med deres forældre om emner som sex og prævention, så går de unge jo til deres venner for at få gode råd. Men problemet er, at deres venner ved lige så lidt som dem selv, og derfor ser vi, at myter om sex og prævention lever i bedste velgående blandt de unge, siger Lene Stavngaard, national chef i Sex & Samfund.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top