Ustuderet corona-håndtering
Debat_web-e1635242968723.png
AB A/S´s håndtering af covid-19 er simpelthen så obskur, så obskur. Faktisk er der intet spor af ræson i håndteringen af corona-smitten, når AB spiller hjemme på Gladsaxe stadion.

Joakim Lemmé, redaktør, Debatforum for ægte AB fans

AB A/S´s håndtering af covid-19 er simpelthen så obskur, så obskur. Faktisk er der intet spor af ræson i håndteringen af corona-smitten, når AB spiller hjemme på Gladsaxe stadion.

Man har valgt at gøre sådan, at alle tilskuere skal ind af samme indgang og stationeres på samme tribune, ny tribune. For det første er det en noget så flad fornemmelse, at skulle overvære en AB-kamp på ny tribune, som fast tilhænger på gamle tribune. Der er en verden til forskel. Det vil aldrig være det samme. Der er ganske enkelt for åbent, for ucharmerende og så er ny tribune præget voldsomt af en, ja nærmest, tilbagelænet loge-tilgang.

Der er to loger på Gladsaxe stadion – begge er adresseret på ny tribune, den ene af dem er dog kun i brug, nemlig Knud Lundberg loungen, så det giver et-eller-andet sted god mening, men det er et yderst mærkeligt sammentræf, der kommer ud af det, når mødet mellem de hardcore, skrålende AB-fans – møder de lavmælte, velfriserede sponsorer samt den konservative, vanetænkende bestyrelse i AB A/S. Ingen har et bestemt tilhørsforhold på stadion, det hele er bare blevet til en stor masse.

Set med corona-brillen virker det ganske ulogisk, forstokket og ikke mindst sløvt, at man som klub ikke giver passage til et par flere indgange og tribuner, når vi – vigtigst af alt – har med en epidemi at gøre.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top