I forvejen er coronasmittetallet højt, ikke mindst i Gladsaxe og omegn, men ifølge en ugentlig 14-dages prognose fra Statens Serum Institut, hvor man fremskriver de nye daglige COVI-19 tilfælde, risikerer vi at coronaen vil tage endnu mere fart i de næste 14 dage.
Ifølge Statens Serum Instituts beregninger vil antallet af coronasmittede stige i alle landets regioner.
Statens Serum Institut understreger dog, at estimaterne er behæftet med betydelig usikkerhed.
Der har været 172 bekræftet coronasmittede i Gladsaxe i de seneste 7 dage, hvilket giver en smitteincidens per 100.000 på næsten 250 – det femtehøjeste i landet.