Dansk komedie og forhistorisk animation
Lillesommerfuglg.jpg

Lille Sommerfugl Directed by Søren Kragh-Jacobsen Snowglobe Productions Photo Credit:ROLF KONOW is a must

Jesper Christensen og Karen-Lise Mynster som det ”lykkelige” ægtepar i ”Lille sommerfugl” Foto: Nordisk Film.
Bibliografen viser ”Lille sommerfugl” og Croods 2

Da den stædige landmand og svineavler Ernst og hustruen Louise inviterer til guldbryllup i det lokale forsamlingshus med både dansktop og svingom, bobler familiens hemmeligheder op til overfladen. I ”Lille sommerfugl” gemmer Ernst på den allerstørste, og i løbet af én lang festlig og overraskende, men også vemodig aften slår idyllen sprækker og sandhederne vælter frem. Med Jesper Christensen og Karen-Lise Mynster i de bærende roller sættes den ellers så lykkelige familie på den ultimative prøve.

Søren Kragh-Jacobsen står bag dette fine lille komedie-drama, og hans behændige håndtering af såvel karakterer som historie balancerer på fornem vis filmens både dramatiske og komiske indslag. Familien Crood er vant til lidt af hvert. De har overlevet farer og katastrofer. Nu står de dog over for en ny udfordring, der får dem til at genoverveje alt, de tidligere har troet på. I ”Croods 2: En ny tid” må familien nemlig finde et nyt sted at leve, og da de finder et idyllisk paradis, er lykken gjort… tror de. Der bor nemlig allerede en familie, som med deres overdådige luksushus, fantastiske opfindelser og friske råvarer lige er det mere udviklede end familien Croods.

Familierne må findes fælles fodslag, men der går dog ikke længe, før der opstår problemer. Men en udefrakommende trussel tvinger de to familier til at finde styrke hos hinanden og sammen skabe en ny fremtid.
Ovenstående film har premiere i Bibliografen torsdag 3. december.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top