Danske elever bliver dårligere til matematik
matematik--e1607696643500.jpg

det går dårligere med matematik i de danske folkeskoler end det har gjort i 12 år. Foto colourbox

Ny international undersøgelse viser, at danske børn er blevet dårligere til matematik. For første gang er en årgang, som kun har gået i folkeskolen efter seneste reform, inkluderet. Formand for Børne- og Undervisningssudvalget i Gladsaxe er særdeles bekymret

TIMSS er en international undersøgelse, som gennemføres hvert fjerde år. Den sammenligner niveauet i matematik og natur/teknologi blandt elever i 4. og 8. klasse.

Den nye undersøgelse blev gennemført i mere end 60 lande i 2019, hvor Danmark deltog med 4. klasse. Resultaterne er netop blevet offentliggjort.

– Undersøgelsen omfatter den første årgang elever, der alene har gået i en skole præget af skolereformen. Man kan ikke på baggrund af vores undersøgelse konkludere, hvad der skyldes ændringerne af skolen og hvad der skyldes andre forhold. Men vi må konstatere, at folketingets ambitioner fra 2013 ikke er blevet indfriet. Eleverne har ikke oplevet et fagligt løft i matematik eller fået forbedret deres lyst til skolens undervisning, siger Christian Christrup Kjeldsen, der er viceinstitutleder for DPU, Aarhus Universitet.
Han har været ansvarlig for den danske del af undersøgelsen.

 

Relevant rapport

Det er ikke muligt at opgøre matematikfærdighederne for børnene i Gladsaxe Kommune på samme måde som TIMSS-undersøgelsen gør på landsplan.

– Rapporten er dog relevant i forhold til de sammenhænge den afdækker og det giver blandt andet anledning til et fortsat fokus på elevernes oplevelser af undervisningen og interesse for faget. Det er vigtigt, at børnene og de unge oplever, at skoledagene er interessante og arbejdet med elevernes motivation er fx en central del af de indsatser, der er sat i gang i Gladsaxe efter reformen, skriver Claus Wachmann, formand for Børne- og Undervisningsudvalget (BUU) og ingeniør, og understreger at selvom alle bestemt ikke alle skal være ingeniør eller arbejde med IT, er matematik en forudsætning for at forstå både sin privatøkonomi og de algoritmer der bl.a. styrer sociale medier.

– Samfundet har brug for mange forskellige talenter men det er afgørende at mange er dygtige til matematik for at vi kan bevare vores konkurrenceevne. Derfor er det både bekymrende at vi ikke har løftet de svage elever og især at de stærke elever er blevet dårligere. Vi lykkes heller ikke med at reducere betydningen af den sociale arv, hvilket er et meget vigtigt mål for mig

 

Som 2007-niveau

I TIMSS 2019 er Danmark et af de kun ni lande, der har oplevet et fald i matematikscore, mens 15 lande har oplevet fremgang.

For Danmarks vedkommende er der tale om et bemærkelsesværdigt stort fald i elevernes gennemsnitlige resultater i matematik på 14 TIMSS-point. Eleverne er dermed tilbage på samme niveau som i TIMSS-undersøgelsen fra 2007.
Mens eleverne er gået tilbage i matematik, så opretholdes status quo i natur/teknologi, hvor de danske elever er på nogenlunde samme niveau som i 2015.
Det sidste glæder BUU-formanden sig over.
– Gode resultater i naturfag er med til at sikre forståelse for pandemier og nødvendigheden af vacciner, og hvorfor det er så ekstremt vigtigt at løse både klimaforandringer og biodiversitetskrise, siger han.

 

Matematisk handleplan

Gladsaxe Kommunes seneste data for den faglige trivsel, er den måling som kommer nærmest de faktorer som TIMSS bruger.
I den nationale trivselsmåling ligger både Gladsaxe og landsgennemsnittet på 3,7 (skalaen går fra 1-5) de seneste fire skoleår.

Målt på afgangskaraktererne i de bundne prøver i matematik i 9. klasse for de seneste fem skoleår, er Gladsaxes 10 folkeskoler gået fra at ligge lidt under landsgennemsnittet til at ligge over målt i almenklasser.

Kommunen var allerede obs på færdighederne i matematik.
BUU vedtog en matematikhandleplan i efteråret 2019 med en række forskellige tiltag.

– Desværre siger undersøgelsen ikke rigtig noget om hvorfor det går den gale vej, så jeg er glad for at undervisningsministeren har annonceret at hun vil nedsætte en kommission til at følge op på dette. Men vi kan sige noget. Det står klart at lærerne har ret, når de påpeger, at det ikke kun handler om antal timer. Der skal være kvalitet i undervisningen. Lærerne skal have tid til forberedelse, og selv uddannes bedst muligt, så de kan give en varieret undervisning der motiverer og udfordrer hver enkelt elev, slår Wachmann fast og tilføjer derefter.
– Til gengæld kan vi, selvom det er den første årgang, hvor eleverne kun har gået i skole efter folkeskolereformen, ikke dømme den ude. Men vi kan se vi ikke lykkes med de ambitiøse mål.

 

Mange måske-svar

TIMSS rapporten kommer selv med nogle mulige del-svar på årsagen til de dårlige resultater:

Stadig flere børn kommer sultne i skole, især fra velstillede hjem.

– Det hænger nok sammen med at samfundet bliver stadig mere presset, hvilket igen får mange børn til at føle sig pressede. Det er et problem vi i fællesskab må og skal løse. Vi får kun god læring, hvis børnene er klar til det, siger Wachmann.

Derudover har udvalgsformanden et gæt mere:

– En lærer fortæller i Berlingske, at hendes elever har svært ved enkle regnestykker. Blandt andet fordi de ikke er vant til at have mønter i lommen. Vi skal passe på med at lade små børn bruge for meget tid foran en skærm. De skal ud, og mærke verden så de får en fornemmelse for tal, mængder og rum. De digitale hjælpemidler har enormt potentiale men den basale forståelse skal på plads først.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top