Der bliver vejledt om repatriering
Debat_web.png
Kristine Henriksen (A), Formand for Psykiatri- og Handicapudvalget

Det er med stor undren at jeg læser Klaus Kjærs læserbrev i sidste uge om repatriering. Han mener, at man i Gladsaxe kommune ikke lægger stor vægt på at vejlede borgere, der er i målgruppe for repatriering. Samtidig fremhæver han dog selv at det står i Beskæftigelsesplanen. Repatriering betyder, at kommunerne i 2018 blev pålagt en pligt til systematisk at vejlede borgere, der ikke har dansk statsborgerskab eller danske statsborgere med dobbelt statsborgerskab om, at de har mulighed for at vende tilbage til deres hjemland med økonomisk støtte.

Jeg har svært ved at forstå Klaus Kjærs budskab. Beskylder han kommunen for ikke at leve op til lovgivningen? Eller at medarbejderne bevidst negligerer lovgivning og derfor ikke vejleder borgeren om dette?

Han begrunder sin påstand med at der i 2019 kun var to borgere i Gladsaxe, der tog imod muligheden mod 11 i Faxe Kommune.

Repatriering er et tilbud der skal vejledes om, så det gør vores medarbejdere selvfølgelig. En beslutning om, at vende hjem til sit oprindelig hjemland, er en stor følelsesmæssig og personlig beslutning, specielt hvis man har boet i Danmark i mange år, har etableret sig med familie eller kommer fra et krigshæget land hvor man ikke kan føle sig sikker. Det er jo en fremtid der er ekstrem usikker, så måske er det snarere derfor, at der ikke er flere der vælger denne mulighed.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top