Et råb om hjælp
Debat_web.png
“Jeg er knust – fordi min mor er ved at gå i stykker”, lyder det fra en pårørende på Rosenlund. Beboere med Covid19 sidder isoleret, alene og utrygge. De må ikke få besøg, og demente forstår det ikke. Kun personalet ser ind enkelte gange i løbet af dagen. Iført beskyttelsesdragt, maske, visir og handsker bliver […]

“Jeg er knust – fordi min mor er ved at gå i stykker”, lyder det fra en pårørende på Rosenlund. Beboere med Covid19 sidder isoleret, alene og utrygge. De må ikke få besøg, og demente forstår det ikke. Kun personalet ser ind enkelte gange i løbet af dagen. Iført beskyttelsesdragt, maske, visir og handsker bliver det ikke til nærhed, ae kinden eller et kram. Det er ikke kun en dag, men mange lange dage. Sådan er det også for andre beboere.

Personalet har ikke tid. De skal ikke kun forholde sig til syge beboere men også andre meget svage beboere, der siden marts har haft minimal kontakt til deres nærmeste. Det er meget påkrævet med ekstra ressourcer, udtaler flere pårørende. “ Vi gør, hvad vi kan”, lyder det fra personalet.

Sundhedsstyrelsen har tilladt, at to mere må besøge deres pårørende i dennes bolig. Men dette dækker ikke behovet. Der må gøres en ekstraordinær indsats.

Vi foreslår, at Byrådet opretter en midlertidig omsorgsgruppe for hver af kommunens fem plejehjem. Et antal hjælpere, der kan mærkes i omsorgen, og som kan aflaste det hårdt pressede personale. Arbejdet skal udelukkende bestå i at yde nærvær, omsorg og tryghed. Måske har pensionerede sosupersonaler, ergoterapeuter, pædagoger, sygeplejersker, psykologer og læger lyst til dette arbejde for en begrænset periode, da en vaccine forhåbentlig snart kan få bugt med coronaen.

Forkortet af redaktionen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top