- Gladsaxebladet - https://www.gladsaxebladet.dk -

Færre tog på Skovbrynet Station

Gladsaxe Kommune har modtaget et brev fra DSB med en orientering om, at Banedanmark tager et nyt signalsystem i brug på Farumbanen 25. januar, hvilket vil medføre en midlertidig forringelse af køreplanen på Skovbrynet Station.

Stationen får, frem til i hvert fald slutningen af april, kun en afgang hvert 20. minut, i stedet for hver tiende som det er normalt.

De nye minuttal fra Skovbrynet Station fra 25. januar bliver fra Farum mod København 01, 21 og 41, og fra København H mod Farum 05, 25 og 45.

Også Dyssegård Station får midlertidigt 20 minutters drift, skriver DSB i brevet.