Formueulighed falder
Penge-COLOURBOX1576429.jpg-SMALL.jpg
Foto: Colourbox.
CEPOS har regnet på danskernes formueforhold. Borgerne i Gladsaxe ligger lidt over landsgennemsnittet

– Ser man på udviklingen i formueuligheden i hele den periode, hvor Danmarks Statistik har data for formuer, så falder formueuligheden i perioden 2014 til 2018, fortæller cheføkonom den liberale tænketank CEPOS, Mads Lundby Hansen, i en pressemeddelelse i forbindelse med udgivelsen af tænketankens Formueredegørelse 2020.

Der er dog en vis formueulighed i Danmark, som til dels skyldes, at der er meget aldersafhængighed i formuen og at de unge typisk ikke meget formue tilføjer han.

En voksen person havde i gennemsnit i 2018 en nettoformue på knap 1,4 millioner kroner – en stigning på 200,000 kroner fra 2014. Ser man på danskernes indestående på deres bankkonti, har de 4,6 millioner danskere over 18 år, ifølge Cepos, i gennemsnit 167.000 kroner stående.

– I de mest velhavende kommuner nord for København (Gentofte, Rudersdal og Hørsholm) er den gennemsnitlige nettoformue 3-4 mio. kr. pr. voksen, hvilket er omtrent 4 gange så meget som i kommunerne med de mindste formuer, såsom Ishøj, Randers og Brøndby, skriver CEPOS i redegørelsen.

I Gladsaxe ligger den gennemsnitlige formue lidt over landsgennemsnittet, nemlig på 1,5 millioner, mens de øverste 1 procent i kommunen ligger på 9 millioner og de nederste 10 procent på 11.000, kan man desuden læse i redegørelsen.

Ifølge tal fra Danmarks Statistik er Gini-koefficienten i Gladsaxe gået fra 21,37 i 1990 til 29,53 i 2017. Den faldt dog en smule i 2018, hvor den var 28,75. Landsgennemsnittet er på 29,1. Gini-koefficienten måler ulighed – ved tallet nul har alle samme indkomst, ved 100 har en person al indkomsten.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top