- Gladsaxebladet - https://www.gladsaxebladet.dk -

Hent dine pakker på Ryberg Allé

Nu kan du hente dine jule- og Black Friday pakker fra den stigende nethandel.
– Der bliver bestilt rigtig mange pakker op til jul og Black Friday, og det er vigtigt at vi er så tæt på kunderne som overhovedet muligt, når de skal hente pakker. Jeg er derfor rigtig glad for, at vi nu kan tilbyde borgerne i Søborg endnu et sted, hvorfra de nemt og hurtigt kan hente deres pakker. Med det nye udleveringssted rykker vi endnu tættere på vores kunder, og jeg håber, at det vil gøre jule og Black Friday shoppingen lidt lettere for de mange pakkemodtagere, siger Maj-Britt Radmer, distriktschef i PostNord.

Ny butik
Hurlehej er en købmands- og slikbutik kan man læse på butikkens facebookside.
Hvis du ikke kender til butikken, er der en god grund for den åbnede den 23. november.
I den nye Collect Shop kan kunderne hente pakker samt sende pakker og breve, som de har frankeret hjemmefra. Udleveringstedet Hurlehej har åbent i hele butikkens åbningstid, som er mandag til søndag fra kl. 10.00 til 20.00.

PostNord tilbyder Danmarks største netværk af udleveringssteder med over 2.500 stk. fordelt over hele landet.