Hyldest til ishockeytræner
ishockey-COLOURBOX41800990.jpg

hockey players legs close-up during a game on ice

Foto: Colourbox.
Træner fra Gladsaxe Ishockey vandt pris

Mikael ”Flo” Florentz vandt den såkaldte ”skatertown”-pris, som uddeles af Danmarks Ishockey Union og gives til trænere, som har gjort en særlig indsats for sporten i en periode med særlige udfordringer. Med prisen følger et gavekort på 5.000 kroner, der skal bruges til nyt ishockey udstyr, fortæller Gladsaxe Ishockey.

Ved siden af den ordinære aftentræning, har Mikael som ungdomstræner udviklet ekstra morgentræning for unge pige- og drengespillere, og er med til at udbrede kendskabet til sporten og klubben, stod der blandt andet i nomineringen.

Familien Florentz har spillet ishockey i flere generationer. Selv startede Mikael i klubben som 4-årig, og med 32 år på bagen og 259 kampe for 1. holdet er han efterhånden blevet en gammel kending i dansk ishockey. Ud over nærmest at “bo” i klubben er det også lykkedes ”Flo” at rekruttere sin hustru og børn og andre familiemedlemmer som både aktive spillere og ledere i klubben.

Da alder og skader stoppede den aktive karriere for et par år siden, valgte Mikael at fortsætte som træner, sportslig ansvarlig og bestyrelsesmedlem.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top