Ingen digital revolution
Hjemundervisning-COLOURBOX45065869.jpg

Schoolgirl with her mother at distance learning. Home schooling concept.

Foto: Colorbox.
Forskere mener ikke at corona-pandemien vil skabe en virtuel undervisningsrevolution

Eleverne i Gladsaxe er igen sendt hjem til corona-fjernundervisning over computeren.

Corona-pandemiens nedlukning af skoler verden over kommer dog ikke til at ændre noget fundamentalt i skolesystemerne, men corona har stillet skarpt på flere vigtige problematikker, blandt andet at selv de største tilhængere af digital undervisning har svært ved at argumentere for det i sin reneste form.

Sådan lyder det i december-nummeret af Magasinet Asterisk, der udgives af Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), fra tre forskere der opfordrer til at tage ved lære af corona-erfaringerne uden at forvente de store omvæltninger i skolesystemerne.

– Det er selvfølgelig i sig selv en nydannelse, at man har fået undervisningen – også på folkeskole- og gymnasieniveau – til at fungere virtuelt i en periode. Men det er rimelig tydeligt, at det er en nødløsning. Det kan godt være, at der kommer lidt mere virtuel undervisning, men det er ikke en revolution, siger professor på DPU, Per Fibæk Laursen, til Magasinet Asterisk.

Virtuel undervisning kan også noget
Når corona slipper sit tag i Danmark, er der ikke mange der vil savne en skoleuge hvor børn og unge sidder hjemme hver dag, og kun har kontakt til kammerater og lærere gennem en skærm, mener formanden for Børne- og Undervisningsudvalget, Claus Wachmann (B).

– Men forårets nedlukning viste os samtidig, at virtuel undervisning også kan noget. Vi så nogle elever blomstre i denne form for skoledag, mens andre ikke trivedes. Det vigtigste vi har lært, er hvor vigtigt fællesskabet er. Her er læreren central for at få fællesskab og læring til at gå op i en højere enhed hvor alle er med, tilføjer han.

– Børne- og Undervisningsudvalget har igangsat en evaluering af nedlukningen i foråret, så vi kan tage nogle af de gode elementer når den normale skolehverdag vender tilbage. Når evalueringen er gennemført, vil vi være mere klare på hvilken rolle virtuel undervisning kan spille i vores skoler fremadrettet. Men i fremtidens skole sætter vi ikke analog og digital undervisning op mod hinanden som modsætninger, siger Claus Wachmann.

Kan øge modstand mod teknisk didaktik
Per Fibæk Laursen mener at corona-nedlukningen kan øge modstanden mod den øgede anvendelse af test, målinger og it- som han omtaler som ”den tekniske didaktik”.

Blandt andet fordi den virtuelle hjemmeundervisning har fået mange til at se kvaliteterne i den fysiske undervisning, og sat fornyet fokus på værdier som fællesskab, nærvær, spontanitet og improvisation, som ikke er til stede i den virtuelle undervisning.

– Den danske skole er ved at nå en grænse for præstationspres, bedømmelse og evaluering. Hele den meritokratiske skoleform, hvor vi skal have så mange som muligt til at præstere godt i boglige og akademiske uddannelser, det skævvrider vores uddannelsessystem i forhold til, hvad der er samfundets behov. Og det lægger et psykisk pres på børn og unge, tilføjer Per Fibæk Laursen.

Vi skal inddrage de muligheder, som den virtuelle verden tilbyder, men det kan kun være et supplement til det, som foregår i det nære fysiske samvær på skolen, mener formanden for Gladsaxe Lærerforening, Thomas Agerskov.

– Corona har lykkeligvis medført, at mange flere har fået øjnene op for den helt centrale værdi, som ligger i blandt andet dialog, relationer, fællesskab, nærvær og menneskelige værdier. Det må betyde, at vi kan få et bredere kvalitetsbegreb i folkeskolen end det, som ligger i test, elevplaner og datastyring, tilføjer han.

Pressede børn
Presset på børn og unge har, ifølge en ny rapport fra Børns Vilkår og TrygFonden, aldrig været større, og skolen er for mange det første de, ifølge rapporten, peger på i rækken af faktorer, som presser dem.

Det fremgår blandt andet af rapporten, at mere end halvdelen af pigerne og hver tredje dreng i 9. klasse tit eller altid føler sig pressede af skolearbejdet, og at mange oplever ugentlige symptomer på mistrivsel.

I årets sundhedsprofil svarede ni ud af ti af Gladsaxes 8. klasseelever at de har det rimeligt eller rigtig godt i skolen og derhjemme. Samtidig var der en stigning fra 23 procent til 32 procent i andelen af elever der mener at de tit eller altid har for meget at se til, i forhold til sidste års sundhedsprofil.

Ifølge Børne- og Undervisningsministeriets trivselsundersøgelse for 2019/20, er den generelle trivsel i Gladsaxes 9. klasser 93 procent – et fald på et par procentpoint fra året forinden – og den faglige trivsel 90 procent.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top