Ingen mistillid
Debat_web-e1635242968723.png
Den 16. december 2020 havde Dorthe Wichmand Müller et læserbrev i avisen. I læserbrevet påstår hun, at de byrådsmedlemmer, der ønsker indsigt i omfanget af klagesager i vores ældrepleje, viser mistillid til vores medarbejdere. På baggrund af Venstres forslag i Byrådet, havde forvaltningen fremlagt et forslag til, hvordan man kunne opgøre klagesager. Socialistisk flertallet stemte […]

Den 16. december 2020 havde Dorthe Wichmand Müller et læserbrev i avisen. I læserbrevet påstår hun, at de byrådsmedlemmer, der ønsker indsigt i omfanget af klagesager i vores ældrepleje, viser mistillid til vores medarbejdere.

På baggrund af Venstres forslag i Byrådet, havde forvaltningen fremlagt et forslag til, hvordan man kunne opgøre klagesager. Socialistisk flertallet stemte forslaget ned og derved nægtede at følge forvaltningens indstilling. De insisterede på, at det ville være mistillid til medarbejderne, hvis klager blev registreret, og at politikere ikke skulle behandle konkrete klagesager.

I Venstre vil vi kende omfanget og karakteren af borgernes klager af ældreplejen. Dette er på ingen måder mistillid til de enkelte medarbejdere, der passer deres opgaver under vanskelige forhold – særligt under Covid-19 restriktioner. Af hjertet tak til dem. Vi mener, at indsigt og viden vil løfte kvaliteten af byrådets politiske beslutninger vedr. ældreplejen.

Jeg tør sætte en flaske rødvin på højkant, at ingen i kommunen, inkl. udvalgsformanden, kender omfanget af klager. Hvis man ikke kender omfanget eller karakteren af svagheder i en organisation, kan man ikke kunne øge kvaliteten og derved højne serviceniveauet.

Hvis den socialistiske flertal i byrådet vil stikke hovedet i busken og vedtage politikker uden et oplyst grundlag, skal de have lov til det. Men så må de holde op med at dække over deres strudsemetoder ved at beskylde os andre for manglende tillid til vores medarbejdere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top