4. januar går spildevandsselskabet Novafos i gang med at flytte ledninger i Buddingevej.
– Novafos arbejder først i den ene side af Buddingevej, og derefter i den anden, når Motorring 3 skal krydses. Trafikken flyttes over i den modsatte side, mens arbejdet står på. Det giver mindre plads til bilerne og kan derfor medføre kø og langsommere trafik – især i myldretiden og ved tilkørsel til motorvejen, fortæller spildevandsselskabet.
Novafos skal også flytte ledninger der ligger på tværs af Gammelmosevej, hvor ind- og udkørsel vil være påvirket. Arbejdet afsluttes efter planen i maj 2021, tilføjer Novafos.