Massetest i Parken
Coronatest.jpg
Foto: Peter Kenworthy.
Her til morgen åbnede Danmarks største quick-test-center

Hele Parkens areal er inddraget, og man kan dermed teste 1.000 i timen med mulighed for at fordoble kapaciteten, hvis behovet er der. Man skal ikke bestille tid, og taget på Parken bliver kørt på, så man kan stå i tørvejr og i læ, skriver Copenhagen Medical, i en pressemeddelelse.

Som en særlig service bliver der i Parken etableret et ’fast track’ til frontpersonale på de københavnske hospitaler, politibetjente, brandmænd, Forsvaret, Beredskabsstyrelsen og veteraner.

Den samlede proces med indgang, registrering, test og udgang varer, ifølge Copenhagen Medical, cirka 15 minutter. Adgang til Fast Track sker med ind- og udgang fra C-tribunen på Østre Allé, ved at bære uniform eller ved at fremvise virksomheds-ID eller veterankort.

Øvrige borgere har offentlig indgang via Port H ved A-tribunen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top