Ny strategi sætter fokus på trafikken
Debat_web.png
I byrådet er vi ligesom Søren Strømø meget opmærksomme på den hastigt voksende trafik. Derfor har vi i år udarbejdet forslag til en ny strategi for grøn omstilling, hvor vi som visionær og ambitiøs verdensmålskommune sætter et mål om at reducere CO2 med 70 procent i 2030. I partnerskaber med borgere og virksomheder vil vi […]

I byrådet er vi ligesom Søren Strømø meget opmærksomme på den hastigt voksende trafik. Derfor har vi i år udarbejdet forslag til en ny strategi for grøn omstilling, hvor vi som visionær og ambitiøs verdensmålskommune sætter et mål om at reducere CO2 med 70 procent i 2030. I partnerskaber med borgere og virksomheder vil vi imødegå klimaudfordringerne med nye løsninger og nye vaner. Her er Gladsaxe allerede nået et godt stykke, for i 2019 nåede vi vores mål for 2020 om at reducere vores CO2-udledning med 40 procent, og for tredje år i træk er vi blandt de 88 byer i verden, der har størst fokus på klimaet.

I vores strategi for grøn omstilling sætter vi fokus på trafikken, hvor vi vil finde gode løsninger, der kan flytte trafikanter fra bil til kollektiv trafik, cykel og gang. Og vi arbejder med grønne drivmidler, så de biler, der fortsat vil køre på vejene, bliver mere klimavenlige. Vi har netop indgået en klimaaftale med regeringen, hvor vi bl.a. forpligter os til grøn omstilling af den kollektive bustrafik, og i 2025 vil alle buslinjer i Gladsaxe være klimavenlige nulemissionsbusser. Strategien for grøn omstilling kommer i høring i januar, og vi holder digitalt borgermøde 11. februar, som annonceres på gladsaxe.dk. Med den nye strategi sætter vi nu ekstra turbo på arbejdet for grøn omstilling med særlig fokus på trafikken.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top