- Gladsaxebladet - https://www.gladsaxebladet.dk -

Nytår i coronaens skygge

– Vi har udbredt samfundssmitte i Danmark, og det er vigtig at vi bevarer epidemikontrollen. Derfor anbefaler vi, at du aflyser aftaler med personer, du ikke plejer at ses med, eller afholder dem virtuelt – også nytårsaften. Vi anbefaler, at du begrænser fejringen af årets afslutning til din husstand og evt. din allernærmeste omgangskreds. På den måde passer du bedst på dig selv og andre, siger Sundhedsstyrelsen.

Man bør være så få som muligt, og ikke mere end 10 personer til nytår, inklusive en selv og ens husstand – uanset hvor stor boligen er. Samtidig skal man blive hjemme hvis man har symptomer, tilføjer styrelsen, der samtidig opfordrer til at man holder sig til sit eget nytårsselskab hele aftenen, også hvis man går udendørs, og undgår steder, hvor mange mennesker typisk går hen nytårsaften.

– Nogle har fælles fyrværkeriarrangementer eller -opvisninger, hvor flere mennesker fra nabolaget samles. Det skal man ikke gøre i år. Man skal blive i den mindre gruppe, som man fejrer nytåret med, siger Helene Bilsted Probst vicedirektør i Sundhedsstyrelsen.