Når du sover, falder mængden af stresshormoner. Hvis du ikke sover nok, kan det føre til dårligt humør og manglende tålmodighed. Det er hverken rart for dem omkring dig eller for dig selv. Derfor er det vigtigt at prioritere din søvn. Det er en del af din sundhed og velvære – præcis ligesom sund mad og motion.
Optimer dit sovemiljø
Hvis du har problemer med søvnen, skal du måske kigge på dit sovemiljø. Et godt sovemiljø er grundlaget for en god nats søvn. Der er mange ting, der spiller ind på din søvn. Det kan bl.a. være din seng, dyne, pude og gardiner.
En af danskernes fortrukne sengetyper er kontinentalsengen. En kontinentalseng er opbygget af tre lag, så den har komforten i højsædet. Det nederste lag er en boksmadras, der fungerer som basen. Derefter kommer en springmadras, der styrer sengens fasthed. Fastheden er et udtryk for, om det er en blød eller hård seng.
Øverst ligger topmadrassen, der tilføjer prikken over i’et til komforten. De tre lag giver også sengen en højde, der gør det nemt at komme ned i sengen om aftenen og ud af den igen om morgenen.
Lad ikke lyset forstyrre dig
Om sommeren kan det være svært at få de anbefalede 7-8 timer, da der er mange lyse timer i døgnet. Her vil mørklægningsgardiner kunne gøre en stor forskel. De fjerner lysforstyrrelserne, der kan være i sommerhalvåret.
Lyset fra din telefon, computer, tablet eller andet elektronik kan også virke forstyrrende for en god nattesøvn, så undgå de lysende enheder i cirka en time, før du lægger dig til at sove.