Susanne vil i Folketinget
Christiansborg.jpg
Foto: Peter Kenworthy.
Gladsaxe-politikker godkendt som folketingskandidat for DF

– Tillykke Susanne. Du er godkendt som folketingskandidat. Det var jo blot en formalitet, for selvfølgelig skal du godkendes, fik formanden for Dansk Folkeparti Gladsaxe, Susanne Damsgaard, at vide over telefonen tidligere på måneden.

Og hun ser frem til at få bragt Dansk Folkepartis kerneværdier –  EU-, udlændinge-, ældre- og værdipolitik – frem i lyset, siger hun.

– Kampen for at få ældrechecken gjort skattefri er også vigtig. Qua mit arbejde som pensionssagsbehandler på et jobcenter, oplever jeg til daglig pensionisternes kamp for at få det hele til at løbe rundt. En urimelig kamp. Blev ældrechecken gjort skattefri vil det have afsmittende effekt på for eksempel ansøgninger om udvidet helbredstillæg i kommunerne, fortæller Susanne Damsgaard.

– Kan danskerne forestille sig et Danmark uden Dansk Folkeparti? Mit svar er nej, tilføjer hun.

Susanne Damsgaard er desuden spidskandidat for Dansk Folkeparti til kommunalvalget i 2021.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top