Trafikforhold i Bagsværd
Debat_web.png
Først og fremmest tak for at der endelig gøres noget for at dæmpe farten og gøre Bagsværd Hovedgade grønnere. Men der er noget som jeg synes I har glemt - nemlig sanering af tilkørselsforholdene fra parkeringspladsen bag Cirkel K og en fodgængerovergang ud for Tordisvej.

Nina Gath, Tordisvej 32

Først og fremmest tak for at der endelig gøres noget for at dæmpe farten og gøre Bagsværd Hovedgade grønnere. Men der er noget som jeg synes I har glemt – nemlig sanering af tilkørselsforholdene fra parkeringspladsen bag Cirkel K og en fodgængerovergang ud for Tordisvej.

Jeg bruger dagligt cykelstien langs tennisbanerne, som munder ud i en parkeringsplads, som man skal krydse. Især om eftermiddagen hersker der et kaos af biler, der kører til og fra sportsanlægget og cyklister på vej fra skole og arbejde. Det værste er, at man på den smalle tilkørselsvej, hvor der er parkeret biler i den ene side, må kæmpe om pladsen med biler, som er på vej ned. Hvorfor ikke sløjfe de pladser og lave en kombineret cykel- og gangsti?

Oppe for enden af vejen er der desuden biler på vej ind på Cirkel Ks indkørsel, som ligger parallelt med vejen til parkeringspladsen. Som cyklist eller fodgænger er det med livet som indsats at man befinder sig her. Og næste udfordring er at krydse Hovedgaden, hvis man skal til Tordisvej eller mod Søborg. Den eneste sikre mulighed er at køre modsat vej og gå over lyskrydset ved Netto.

Det virker helt tosset, så mange forsøger at krydse vejen ved udmundingen af vejstumpen overfor Tordisvej, hvilket ofte er nærmest umuligt. Et fodgængerfelt eller som minimum en helle vil være fantastisk.
Forkortet af redaktionen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top