Brand i biler på Søborg Torv
6D375B66-4770-4388-9999-43C1DDE0586A.jpeg
Foto: Peter Kenworthy.
Brandvæsenet og politiet er på scenen. Øjenvidne hørte brag

Politiet og brandvæsen var massivt til stede på Søborg Parkalle ved Søborg Torv søndag aften – med et stort opbud af brandbiler, indsatsvogne og et større antal politibiler – efter der havde været brand i flere biler.

Et øjenvidne på scenen fortæller at hun hørte et kæmpe brag klokken cirka 20.30, og at der var rystelser i bygningen.

– Umiddelbart tyder det på, at braget er kommet i forbindelse med selve branden (et dæk eller lignende). Der er intet der tyder på en eksplosion, fortæller Københavns Vestegns Politi til Gladsaxe Bladet.

Politiet efterforsker sagen som en forsætlig ildspåsættelse på en bil, hvor branden har bredt sig til to andre biler. Branden er slukket, men politiet bliver i området en tid endnu, skrev Københavns Vestegns Politi på Twitter søndag klokken 22.

Med den viden som politiet har lige nu, er der ikke nogen sammenhæng mellem bilbranden og den potentielle bilbombe i Gyngemose Park, samt skyderiet på Kornmarken, fortæller København Vestegns Politi til Gladsaxe Bladet mandag formiddag.

E8CFCDC1-41FD-4F9B-B1BC-BACEB1B090E3

DSC05562

7B689B90-4D4D-4BCF-831C-8B62C5F90481

25FD4DA4-2766-4FDD-9D4F-4811503C3A24

DC2CA964-4C1D-418A-8BC9-FE98011CA476

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top